// Fordele ved at samarbejde med FJF

Hvorfor vælge at samarbejde med FJF?

Ved at samarbejde får du adgang til en række unge, der er utroligt motiverede for at få et job. Alle unge, der henvender sig til FJF gennemgår et jobforløb i FJF, hvor de får viden omkring god opførsel på arbejdspladsen, regler og rettigheder og kommunikation. De unge har derfor en grundlæggende forståelse, for hvad det kræver at have et fritidsjob.

Derudover er de unge tilknyttet et bagland i FJF, der kan hjælpe med eventuelle spørgsmål angående fritidsjob. Som virksomhed har du også mulighed for at kontakte os, hvis der mod forventning skulle opstå problemer med den unge. FJF kan derved være med til at komme eventuelle misforståelser til livs og sikre, at ansættelsen bliver frugtbar for både virksomhed og ung.

Ved ansættelse af en fritidsjobber kan vi ligeledes bistå med at komme med gode råd og vejledning til, hvordan I på bedst mulig vis får et godt samarbejde helt uden omkostning.

“Gennem mine sidste 4½ år som Facility Manager hos Hi3G, har vi fået hjælp af piccoloer, alle rekvireret gennem Fritidsjobformidlingen.  Min oplevelse af kontakten med Fritidsjobformidlingen er meget professionel. Jeg oplever, at Fritidsjobformidlingen altid har lyttet til mine ønsker, f.eks. med hensyn arbejdstider, personlig udstråling, sociale kompetencer m.m.  Jeg vil varmt anbefale andre virksomheder at benytte sig af denne utrolige givtige mulighed for at hjælpe unge mennesker til at komme ud og tjene en skilling og samtidig stifte bekendtskab til arbejdsmarkedet.”

Charley Ramsgaard, Facility Manager hos Hi3G

// Kontakt

Foreningen FISKEN

Dybbølsgade 61,
1721 København V.
Telefon: 33 31 97 55
CVR nummer: 29 14 50 67

Souschef, Muneeza Rosendahl
Mobil: 22 48 33 80
E-mail: mr@fritidsjobformidlingen.dk

Erhvervskvinde, Stine Bosse er protektor for FISKEN

© 2012 fritidsjobformidlingen.dk