// Bliv frivillig

Drømmer du om at hjælpe unge i fritidsjob? Så kan det være, at det lige netop er dig vi leder efter!

I FJF hjælper vi unge, der ikke på egen hånd vil kunne få et fritidsjob. De unge har qua deres baggrund svært ved at skabe en indgang til det danske arbejdsmarked. De ved typisk ikke hvor og hvordan de skal søge, og de mister hurtigt modet efter afslag. Derfor opsøger de unge selv FJF, hvor vi hjælper dem med at formidle kontakt til potentielle arbejdsgivere og bistår dem med at finde et fritidsjob. FJFs mål er at få de unge væk fra gadehjørnerne og ind i virksomhederne. Vi mener nemlig, at de unge med et fritidsjob får adgang og introduktion til arbejdsmarkedet og dermed også samfundet.

Som fritidsjobformidler hjælper du de unge med at afklare deres ønsker for job, skrive ansøgning/CV, forberede jobsamtaler med mere. Når du ikke har aftaler med en ung, hvilket kan variere i perioder, er du en del af det øvrige team af frivillige i FISKEN, hvor du hjælper til med den daglige drift af værestedet.

Vi er på udkig efter frivillige, der brænder for arbejdet med udsatte unge og hjælpe dem i deres hverdag og vejlede i forhold til fritidsjob. Vi søger fritidsjobformidlere, som kan tage en fast ugentlig vagt i tidsrummet mandag – torsdag fra kl. 15-18 og fredag fra kl. 14-17.

Vi tilbyder

Som frivillig i FISKEN får du mulighed for at få en unik erfaring med at motivere og arbejde med unge mennesker, hvor en del af dem er udsatte. Du indgår på lige fod med FISKENs øvrige personale og sidst men ikke mindst, får du indsigt i en ny verden samt masser af ny erfaring til dit CV. Har du selv gode ideer til nye og spændende aktiviteter, er vi altid lydhør.

I FISKEN lægger vi også vægt på, at det skal være sjovt at være frivillig. Derfor afholder vi sociale som faglige arrangementer i løbet af året.

For at blive frivillig i FISKEN skal du

  • Være fyldt 21 år
  • Være fuld af gå-på mod og opsøgende i forhold til de unge, så de bliver aktivt inddraget i de forskellige aktiviteter
  • Have et tolerant menneskesyn og kunne indgå i et samarbejde med marginaliserede unge
  • Kunne afse tre timer en fast dag om ugen
  • Være indstillet på at være frivillig i FISKEN i min. et år og meget gerne længere
  • Være indstillet på, at vi indhenter en børneattest på dig

Er du interesseret?

Så skriv en kort ansøgning til Muneeza Rosendahl på mail mr@fritidsjobformidlingen.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv og din motivation for at blive frivillig – vi søger løbende frivillige. Vi glæder os til at høre fra dig!

 

// Kontakt

Foreningen FISKEN

Dybbølsgade 61,
1721 København V.
Telefon: 33 31 97 55
CVR nummer: 29 14 50 67

Souschef, Muneeza Rosendahl
Mobil: 22 48 33 80
E-mail: mr@fritidsjobformidlingen.dk

Erhvervskvinde, Stine Bosse er protektor for FISKEN

© 2012 fritidsjobformidlingen.dk